Når de unge snakker – og vi andre ikke forstår dem

Mange af os har nået en alder hvor vi ikke forstår hvad teenagere siger. Det er et problem hvis man selv har børn eller børnebørn i den aldersgruppe; især når ens egne teenagere hænger ud med vennerne, for så taler de ofte et sprog som forældre og bedsteforældre ikke forstår.

Men hvad siger de? Og hvorfor bruger de så mange sære ord? Og hvad kan man gøre for at komme på talefod med dem igen?

Foredraget byder på en humoristisk – og lidt provokerende – gennemgang af unge menneskers sprog både før og nu, og der bydes på en gennemgang af de mest brugte ord og vendinger.

Foredraget varer ca. 1 time, og bagefter er der tid til spørgsmål og debat.

Pris kr. 4.900,- plus kørsel.

 

Kommentarer til foredraget

‘F***ing underholdende foredrag med mange tankevækkende vinkler på de kommunikationsproblemer, der opstår hen over generationskløfter.’

‘Morsomt, berigende og tankevækkende, og en stor øjenåbner i forhold til den sproglige udvikling.

‘Lærerigt og morsomt foredrag, som klæder én på til at forstå hvad ens børn egentlig snakker om.’