Foredragskursus – Tegnsætning og grammatik

Kan du sætte kommaerne rigtigt? Og hvorfor er det egentlig vigtigt? Det er det dels fordi korrekt tegnsætning er vigtig for at blive forstået, og dels fordi forkert eller manglende tegnsætning kan være livsfarlig.

Undlader man fx kommaet i sætningen ‘Vi spiser, mormor’, kan det have ubehagelige konsekvenser.

I Danmark har vi – efter mange års uenighed – kun ét tegnsætningssystem, men flere steder er der frit valg med hensyn til om man vil sætte fx komma eller ej. Det behøver nu ikke at være et problem, for man kan let og effektivt lære alle reglerne på et par timer. Og det kan der være behov for, for størstedelen af danskerne færdes ikke hjemmevant i nyere dansk grammatik.

Det gør dette foredragskursus noget ved. Det omfatter en gennemgang af sprogets vigtigste dele, talrige eksempler og en række øvelser som til sammen gør at man på 2 – 3 timer bliver fuldbefaren grammatiker.

Kurset egner sig for både grupper af privatpersoner, virksomheder, undervisere og andre der arbejder professionelt med sprog og kommunikation.

Pris afhængig af deltagerantal. Skriv og få et tilbud.